Cykelrally 2016

Aulum Cykelrally 2016

Aulum Cykel-Rally 25 års jubilæum blev rekordernes år

Søndag d. 29/5 havde AIF’s forældreforening og AIF indbudt til det 25. cykel-rally. Der var gjort ekstra ud af dagen, for det skulle fejres med maner. Det store spørgsmål var så bare, hvor mange der ville takke ja til indbydelsen.

Dagen startede med solskin og en let vind, så det var perfekt cykelvejr. Lidt over kl. 12 begyndte de første cykelryttere at indfinde sig på Vævervej ved Aubo Production, hvorefter det tog fart med at udlevere startnumre, lige indtil ganske få minutter før løbet kunne skydes i gang. Aldrig har der været så mange til start.

Kl. 13.00 kunne Jens Bertelsen fra Aubo fyre raketten af, og 94 cykelryttere kunne starte 2 timers hårdt arbejde. Alle aldre var repræsenteret, idet de 2 mindste deltagere kun var 2 år og kørte på løbecykel, mens ældste deltager var 72 år og kørte på en racercykel. Alle kæmpede det bedste, de kunne, og skulle de gå sukkerkold undervejs, var der masser af hjemmebagt kage + en kæmpe kagemand fra Byens Kagemand til at afhjælpe det. I dagens anledning var der mødt nogle festligt udklædte kørere op – bla. et nygift par og spiderman. AIF’s bestyrelse stillede også op på en speciel cykel beregnet til 8-10 mand, der alle måtte træde hårdt for at få cyklen rundt på de 1,6 km. En anden kører havde valgt at tage musikken med i cykelkurven, så det ikke blev alt for kedeligt at trampe i pedalerne.

Kl. 15.00 kunne Michael Pedersen fra AIF’s forældreforening vinke løbet af, og de trætte ryttere kunne få en is, et stykke frugt eller en sodavand, mens de ventede på resultatet af dagens anstrengelser. Der var også stor spænding blandt publikum, da der under løbet havde været mulighed for at gætte på dagens resultat. Endeligt kom folkene med regnemaskinerne frem i porten, og spændingen blev udløst – 182.131 kr var der blevet indkørt på de 2 timer, hvilket er det største beløb i et almindeligt cykel-rally nogensinde.

Årets resultat

kr.




Vinderne i de enkelte klasser blev:

 

Flest indkørte kr. i aldesklassen 0-8 år:

1. My skov Kokholm kr. 6.989

2. Andreas Stürm kr. 2.957

3. Nikoline Stürn kr. 2.341

 

Flest kørte km. piger:

1. Thilde Jensen 40 km

2. Sille Lykke Dahl 25,6 km

 

Flest kørte km. drenge:

1. Lukas Stürm 27,2 km

2. Mathias Jørgensen 19,2 km

 

Flest indkørte kr. i aldersklasse 9-14 år:

1. Mathias Videbæk kr. 19.533

2. Line Østergaard kr. 6.714

3. Oliver Olesen kr. 5.600

 

Flest kørte km. piger:

1. Pernillle Jørgensen 46,4 km

2. Mathilde Nielsen 43,2 km

 

Flest kørte km. drenge:

1. Stefan Larsen 59,2 km

2. Tobias Aaen 54,4 km

 

Flest indkørte kr. i aldersklassen 15 år og opefter:

1. Christian Østergaard kr. 8.586

2. Andreas Kingo kr. 7.862

 

Flest kørte km.:

1. Jens Risom 65,6 km

 

Blandt de kørere, der ikke vandt store præmier, var der
lodtrækning om 10 gavekort til Aspentos og 10 Guldvask til Circle K.

Præmien for bedste udklædning gik til Rasmus Vestergaard.

Uden for præmierækken kørte AIF’s bestyrelse med lidt hjælp fra folk blandt publikum det imponerende beløb på kr. 44.150 ind.


Fotos – Klik her