Aulum Cykelrally 2013

Søndag d. 26. maj afholdt AIF og AIF's forældreforening det traditionsrige cykel-rally for 22. gang til glæde og gavn for alle i AIF. Vejret var for en gangs skyld med løbet, så umiddelbart kan man sige, at pengesedlerne blæste ind over rundstrækningen ved Aubo Production.

Starten på løbet var flyttet til kl. 10.30, så arrangørerne var lidt spændt på, om alle interesserede nu også havde hørt det. Da løbet blev sat i gang, var der mødt 41 små og store cykelryttere op, der alle var klar til at kæmpe for en god sag. I cykel-rally gælder det ikke kun om at køre langt, men også om at samle sponsorpenge ind, så alle deltagere havde min. 9 kr/km med som startgebyr.

Cykelrytterne havde åbenbart bestemt sig for, at deres sponsorer ikke skulle slippe så billigt, for de kæmpede alle en ihærdig kamp for at køre så mange omgange som muligt. Selv de mindste kørere havde knap tid til at få et stykke kage eller en kop saftevand undervejs. Tilskuerne gjorde også deres til at heppe på kørerne hver gang, de kom over målstregen.

Efter 2 timer blev løbet vinket af, og alle ventede nu spændt på resultatet af dagens anstrengelser, mens der blev spist en is eller en pølse. Endelig blev spændingen udløst, og alle kunne igen glæde sig over et rigtigt flot resultat - kr. 87.359.

Årets resultat

kr.

Vinderne i de enkelte klasser blev:

 

Flest indkørte kr. i aldersklassen 0-8 år:

1. Freja Jensen kr. 2.960

2. Mathias Schousbo kr. 2.340

3. Trine Dalsgaard kr. 1.318

 

Flest kørte km. piger:

1. Tilde Jensen 20,8 km

2. Silje W. Bæk 19,2 km

 

Flest kørte km. drenge:

1. Simon Lauridsen 35,2 km

2. Peder Lauridsen 33,6 km

 

Flest indkørte kr. i aldersklassen 9-14 år:

1. Andreas Kingo kr. 10.762

2. Christians Østergaard kr. 7.638

3. Line Østergaard kr. 5.914

 

Flest kørte km. piger:

1. Ida B. Andersen 44,8 km

2. Cecilie Iversen 40,0 km

 

Flest kørte km. drenge:

1. Jonas Bech Pedersen 60,8 km

2. Anders Olesen 60,8 km

 

Flest indkørte kr. i aldersklassen 15 år og op:

1. Per Agerbo kr. 9.582

2. Doris Futtrup kr. 4.026

 

Flest kørte km:

1. Jacob Old Jensen 70,4 km